Fysiurgisk massage

 
Jeg tilbyder fysiurgisk massage, eller det man også kalder Klassisk massage. Uanset hvilket arbejde du har eller på hvilket plan du dyrker motion, kan du have gavn af massage, både forebyggende og ved akut opståede problemer.
 
Massage har et væld af gavnlige effekter og kan bl.a. løsne spændte og stive muskler, lindre smerter, afhjælpe spændingshovedpine, stimulere blodcirkulationen, forebygge skader, modvirke stress, og fremme restitution og performance. Samtidig giver massage øget energi og velvære.

Thai yoga massage

 
Ved Thai yoga massage ligger modtageren fuldt påklædt i løst tøj på en bred måtte på gulvet. Massagen er uden olie. Massagen er alsidig og arbejder med hele bevægeapparatet, dvs. muskler, bindevæv og led, ved hjælp af akupressur, muskelmassage, ledrotationer, energiarbejde og yogastræk. Det hele gøres roligt og meditativt i rytmiske bevægelser.
 
Thai yoga massage kaldes af nogle "yoga for dovne", for modtageren hjælpes ind i forskellige yogastillinger undervejs i massagen, men det er ikke nødvendigt at være dygtig til yoga eller specielt smidig, for at kunne modtage en Thai yoga massage. Giver og modtager tilpasser sammen massagen, så den er behagelig og passer til modtagerens krop.
 
Foruden de gavnlige effekter massage generelt har, så hjælper Thai yoga massage også med at holde kroppen smidig og bevægelig, på grund af udstrækning og ledrotation.

 

Wellnessmassage

 
Hold en pause fra hverdagens travlhed og forkæl dig selv med en sanselig og dybt afslappende massage. Wellnessmassagen er en blid, behagelig og omsorgsfuld helkropsmassage med olie, der giver dig mulighed for at slappe helt af og mærke dig selv. Massagen kan bruges som ren velvære og forkælelse for krop og sind, men har også en række andre positive virkninger bl.a. mental afslapning, at løsne op for muskelspændinger, stimulere blodcirkulationen og fjerne ophobede affaldsstoffer.
 
 

Priser og praktisk info

Gavekort

 

Ønsker du at forære en massage til familie eller venner, er det muligt at give et flot gavekort. Du kan vælge at give et beløb eller en specifik massage. Kontakt mig for info.